Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, lader sig ikke dupere af et svar fra justitsministeriet om, at der straks skal sættes gang i kontrollen af forbuddet mod afholdelsen af det regulære ugehvil i lastbilens førerhus.
Rigspolitiet har indskærpet over for tungvognscentrene, at der straks skal sættes ind, så de nødvendige kontroller bliver udført, og i samme forbindelse er tungvognscentrene blevet pålagt at gennemføre to kontroller på området inden 1. november 2018.