23948sdkhjf

Nye krav til varebiler er tæt på

Regeringens lovprogram over påtænkte lovinitiativer indbefatter også en tilladelsesordning for varebiler under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning. Det fremgår af regeringens lovprogram, der blev offentliggjort tirsdag i forbindelse med Folketingets åbning.

Med lovforslaget indføres således en tilladelsesordning for varebiler, der vil udgøre en ”tilpasset udgave” af de krav, der i dag gælder for godskørsel for fremmed regning med lastbiler over 3.500 kg.

Regeringens initiativ glæder DTL.

»DTL har hele tiden talt for en tilpasset udgave af krav til varebilsvognmændene – og ikke nødvendigvis en fuldstændig kopiering af de krav, der stilles til vognmændene med de tunge køretøjer. Det skyldes, at området her ikke er reguleret af EU, så vi her i landet i ro og mag kan finde en pragmatisk – og dog virksom – måde at kontrollere hele varebilssegmentet på. Det trænger vi til, for branchen har hele tiden påpeget, at det er nødvendigt,« siger Erik Østergaard, adm. direktør i DTL.

Transportministeren har rettet ind efter folketingsflertallet og skal på baggrund af Varebilsudvalgets rapport kigge på, hvordan godskørselsloven kan indrettes, så man også indregner de ca. 5.000 virksomheder, der kører godstransport for fremmed regning med varebiler. Der skal stilles krav til virksomhedens faglige kvalifikationer, økonomi, restancer til det offentlige, vandel og god skik, virksomhedsform og forretningssted samt til uddannelse af varebilschauffører.

Efter lovprogrammet vil regeringens lovforslag komme i februar måned 2018. EU har i sin vejpakke også medtaget varebilerne som en del af det, der skal kigges på for at forhindre et skævvredent europæisk transportmarked.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109