23948sdkhjf

Større bøder skal skærpes

AdBlue-fusk skal straffes endnu hårdere, mener MF’er.

I det seneste år har gentagne politikontroller i Danmark afsløret stadigt flere østeuropæiske vognmænd, der sætter de forureningsbekæmpende AdBlue-systemer ud af kraft på deres lastbiler. Det ulovlige ’pilleri’ skyldes, at disse vognmænd derved sparer udgifterne omkring AdBlue, typisk op til 20.000 kr. per lastbil per år.

For øjeblikket ser Folketingets Transportudvalg på et udkast til skærpede bødetakster, idet det aktuelt blot koster en bøde på 1000 kr. til chaufføren, hvis denne standes i en bil, hvor AdBlue-anlægget er sat ud af kraft.

Er det tilfældes, så forurener bilen i øvrigt langt mere, end den må.

Fra 65.000 til 115.000 kr.

Enhedslistens medlem af Folketinget, Henning Hyllested, Esbjerg, foreslår nu, at Folketingets Transportudvalg markant øger det forslag til nyt bødeniveau, der ligger på udvalgets bord. Så vognmandens får en bøde på 115.000 kr., hvis vedkommendes bil stoppes for 6. gang.

”En bødestørrelse på 65.000 kr., hvis man bliver taget for sjette gang, er således helt utilstrækkelig. Derfor foreslå EL bødestørrelserne kraftigt forhøjet i gentagelsestilfælde i forhold til forslagene i lovforslaget”, lyder det fra Henning Hyllested.

Stoppes en lastbil første gang med manipuleret AdBlue-anlæg, bør der falde en bøde på 15.000 kr. til vognmanden og 7500 til chaufføren, ifølge forslaget fra Henning Hyllested.

Unfair konkurrence

Politikeren, der har en fortid som havnearbejder i Esbjerg, udtaler:

”Social dumping inden for landevejstransporten påfører de danske vognmænd og chauffører unfair konkurrence og er en trussel mod erhvervet som helhed, mod chaufførernes arbejds- og lønforhold i særdeleshed.

Social dumping på landevejen finder sted på mange måder: ulovlig cabotage, snyd med køre- og hviletid og tacograf og nu også snyd med de forureningsbegrænsende foranstaltninger, der er koblet på motoren i lastbilerne, som det på det sidste er konstateret ved vejsidekontroller i Norge, Tyskland og Danmark.”

Hyllested siger videre, at tungvognspolitiet i de tre lande konstaterer ”snyd med det forureningsbegrænsende udstyr i 20 procent af de kontrollerede lastbiler - i Norge helt op til 70 procent i en kontrol. Der er næsten udelukkende tale om udenlandske lastbiler – fortrinsvis østeuropæiske.”

Slå hårdt ned

Enhedslisten mener derfor, at der skal slås hårdt ned på alle former for snyd og unfair konkurrence i landevejstransporten, dels gennem øget (vejside)kontrol, men også gennem udstedelse af klækkelige bøder til vognmænd og chauffører, som bevidst overtræder reglerne.

Enhedslisten peger også på, at andre europæiske lande gennemfører kraftigt forhøjede bøder på forskellige områder og indførelse af krav om mindsteløn i kampen mod social dumping inden for landevejstransporten.

Om det nuværende forslag til bødestørrelser lyder det fra Enhedslisten:

”Forslagene til bødestørrelser i det foreliggende lovforslag finder EL helt utilstrækkelige – især forslaget til bødestørrelser i gentagelsestilfælde er for små. Hvis en vognmand eller chauffør gentagne gange overtræder reglerne, er der jo tale om overlagt snyd på baggrund af en økonomisk kalkule, der indebærer en sandsynlighedsberegning for opdagelse sammenholdt med bødestørrelsen, hvis det sker.”

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.328