23948sdkhjf

Udenlandsk ’svineri’ koster kassen

To udenlandske vognmænd stoppet med inaktive AdBlue-systemer.

Det kostede to udenlandske vognmænd dyrt, da Tungvognscenter Syd, Sydøstjyllands Politi, tirsdag i indeværende uge standsede to lastbiler ved Kolding.

Da personale fra Tungvognscenter Syd kontrollerede de to lastbiler, viste de tekniske undersøgelser, at der var blevet manipuleret med de to lastbilers forureningsbegrænsede udstyr. Det udløste bøder til de to vognmænd på tilsammen cirka 60.000 kr.

Derudover skal begge lastbiler forbi et værksted for at blive lovliggjort, inden de må køre videre.

Begge vognmænd har erkendt forholdene og betalt bøderne. Nu venter regningen for at lovliggøre begge lastbiler.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079