Knap to måneder efter at advokatfuldmægtig Malene Holst Nielsen, Forman Advokater, over for Midt- og Vestsjællands politi, afviste, at hendes klient Freddy Kæselev uden tilladelse har udført godskørsel for fremmed regning, har advokatfuldmægtigen intet hørt fra politiet.
- Nej, jeg har endnu ikke hørt noget, og det tror jeg heller ikke, at vi gør. Men skulle der blive gjort mere ud af sagen, så har vi skrevet til politiet, siger hun til Vognmandens Fagblad.