23948sdkhjf

KH Onestop overtager trailerværksted i Padborg

JLS ApS sælger aktiviteterne i Padborg til KH Onestop A/S, som derved øger sin værkstedskapacitet.

Med opkøbet kan KH OneStop tilbyde deres kunder i Padborg en endnu større kapacitet i en travl periode i transportbranchen.

Med virkning fra mandag d. 20. juni overtager KH OneStop aktiviteterne og samtlige medarbejdere fra JLS i Padborg og sammenlægger JLS’ afdeling med de eksisterende aktiviteter i Padborg. I den forbindelse udtaler adm. direktør fra JLS Anette Visby Olesen:

- For JLS giver det rigtig god mening, da vi derved får endnu bedre mulighed for at fokusere på udviklingen af vores trailerværksteder i Tilst og Erritsø, således at vi vedbliver at være den foretrukne samarbejdspartner for alle vores trofaste og loyale kunder. Det har endvidere været vigtigt for mig at finde en køber, som har mange af de samme værdier som JLS. Det fandt jeg hos Thomas og KH OneStop, så jeg er ikke i tvivl om, at vores medarbejdere og kunder i Padborg er i gode hænder fremover.

Thomas Henriksen, adm. direktør for KH OneStop er også glad for at muligheden bød sig, da opkøbet af JLS i Padborg giver en god synergieffekt, da KH OneStop´s eksisterende fysiske rammer kan rumme medarbejderne fra JLS. Kevin Aaskov, regionschef hos KH OneStop udtaler i den forbindelse:

- For KH OneStop er det en meget fin mulighed, da vi har rigtig travlt, og vi får her mulighed for at overtage nogle meget kvalificerede og erfarne medarbejdere. Nu skal vi blot lægge en masse kræfter i, at de føler sig hjemme sammen med deres 190 nye kollegaer, således at vi er klar til fortsat at servicere de kunder som tidligere har fået repareret deres trailer hos JLS i Padborg.

JLS blev etableret i 1985 og har sidenhen specialiseret sig i vedligeholdelse, synsklargøring samt reparation af lastvognstrailere. JLS har fremover værksteder i Tilst v/ Århus samt Erritsø v/Taulov.

KH OneStop er eneforhandler af Thermo King- og Frigoblock Transportkøleanlæg og leverer totalservice inden for bl.a.: Køleservice, trailerservice og dekoreringsopgaver til transportbranchen. KH OneStop har værksteder i Taulov, Brabrand, Vejle, Padborg, Brøndby, Albertslund.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078