23948sdkhjf

KK og Andresen overtager EKV

Tredje generation i det kendte transportfirma, EKV Transport A/S, Peer Kamp Vestergaard er nu helt ude af virksomheden.

Det er sket efter KK Transport A/S i Struer har overtaget PKV Edslev ApS´s aktiepost i EKV Transport A/S. Desuden har man med virkning fra den 15. juni overtaget KLR Holding A/S´s (Knud Larsen Vejle, red.) aktiepost på 20 % i EKV.

Ejerstrukturen i EKV er herefter KK Transport A/S med 90% og Victor Sørensens Eftf. A/S med 10 %. KK Transport A/S har siden 1. oktober i fjor været 50 % ejet af Andreas Andresen A/S, Padborg.

Solgte 60 % i fjor

Peer Kamp Vestergaard, der hidtil havde været eneejer af EKV Transport a/S, solgte i fjor via sit selskab PKV Edslev ApS 60 % af aktiekapitalen til KK Transport A/S, KLR Holding A/S og Victor Sørensens Eftf. A/S.

EKV Transport A/S er kendt for sin store aktivitet inden for national distribution af fødevarer, hvor især distribution for COOP og Bryggerigruppen er virksomhedens to væsentligste aktiviteter.

KK Transport A/S beskæftiger sig ligeledes udelukkende med national distribution af fødevarer.

380 medarbejdere

KK Transport A/S og EKV Transport A/S vil tilsammen beskæftige ca. 380 medarbejdere og råde over 225 trækkende enheder samt godt 410 trailere, anhængere, container chassiser m.v.

Direktør Peter Kristensen fra KK Transport A/S vil udover sit virke i KK varetage rollen som driftsdirektør i EKV Transport A/S i samspil med adm. direktør Michael Christensen. Den hidtidige driftsdirektør og medejer Peer Vestergaard fratræder som konsekvens af ejerskiftet sin stilling pr 30.06.2004.

Ny bestyrelsesformand i EKV transport A/S er adm. direktør Steen Sørensen fra Andreas Andresen A/S og den hidtidige bestyrelsesformand, adm. dir. Jørn Grove fra Victor Sørensen´s Eftf., fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078