Hvis Dansk Folkepartis Claus Kvist Hansen vil forsøge at finde et politisk flertal, der vil give grønt lys til, at myndighederne fremover skal kunne tilbageholde hele vogntoget ved ulovligheder på de danske veje, kan han passende starte med at gå til Enhedslisten.
Det siger Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, efter at Claus Kvist Hansen, der er partiets social dumping-ordfører, forleden fortalte, at han vil tage en snak med de relevante ordførere om mulighederne for klampning af hele vogntoget herhjemme.