13. marts 2020 - 14:54

App linkNu på Google Play

Ugehvilsregler for chauffører droppes de næste 10 dage

Ugehvilsregler for chauffører droppes de næste 10 dage

13. marts 2020 - 14:54

Opdateret klokken 17.40.

 

Generelt har vi en høj forsyningssikkerhed af føde- og dagligvarer i Danmark. Det gælder også på de centrale lagre. Som følge af de seneste dages ændrede indkøbsadfærd har distributionen ud til dagligvarebutikkerne dog været presset.

 

En række brancheorganisationer har været i kontakt med Transport- og Boligministeriet om en række midlertidige tiltag.

 

Ministeriet har på den baggrund taget initiativ til, at køre- og hviletidsreglerne for chauffører sættes ud af kraft i en periode på 10 dage for så vidt angår det såkaldte weekendhvil. Initiativet betyder kort fortalt, at virksomhedernes chauffører lovligt vil kunne være bag rattet i længere tid.

 

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

 

Derudover er ministeriet i gang med at udarbejde bekendtgørelser, der muliggør forlænget gyldighed for en række chaufførkørekort og -beviser, der ellers stod til at udløbe i marts eller april måned 2020. Ligesom der arbejdes på bekendtgørelser, der midlertidigt muliggør udlån af chauffører samt giver mulighed for, at varebilschauffører med gyldigt kørekort kan køre varekørsel uden de normalt påkrævede chaufføruddannelsesbeviser.

»Generelt har vi en høj forsyningssikkerhed af føde- og dagligvarer i Danmark og netop nu er mit indtryk, at der også på de centrale lagre er masser af varer. Men de seneste dages mange indkøb har skabt nogle flaskehalse ud til de enkelte butikker. Derfor har jeg – med bred opbakning fra et flertal i Folketinget – besluttet at iværksætte nogle midlertidige tiltag, herunder en dispensation af dele af køre- og hviletidsreglerne. Der er tale om en midlertidig ændring, og jeg har tiltro til, at branchen håndterer det på en måde, der ikke går på kompromis med trafiksikkerheden,«siger transportminister Benny Engelbrecht og fortsætter:

 

»Jeg sætter i den forbindelse stor pris på den tætte dialog om behovet for akut handling, der har været mellem ministeriet og brancheorganisationerne samt de faglige organisationer, og jeg opfordrer til, at dialogen opretholdes i det videre forløb. Derudover er det vigtigt, at virksomhederne viser solidaritet og hjælper hinanden. Det kan for eksempel komme til udtryk ved, at de udlåner medarbejdere til hinanden.«

Lastbil Magasinet har klokken 17.40 modtaget en mail fra DTL, der har modtaget nedenstående fra Transportministeriet:

 

Transport- og Boligministeriet har derfor taget initiativ til, at der i Danmark iværksættes en midlertidig dispensation på 10 dage fra artikel 8, stk. 6, i køre- og hviletidsforordningen vedrørende forordningens krav om det regulære hvil på 45 timer og det reducerede hvil på 24 timer, jf. forordningens artikel 14, stk. 2, målrettet forsyning af fødevarer og dagligvarer til detailbranchen. Dette er meddelt Kommissionen og derved håndhæves denne regel således ikke fra nu af og de kommende 10 dage.

Læst i alt:

30727 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger