9. juni 2021 - 09:00

App linkNu på Google Play

Kunstig ø kan blive katalysator for grøn omstilling af tung transport

Kunstig ø kan blive katalysator for grøn omstilling af tung transport

9. juni 2021 - 09:00



Et bredt flertal i Folketinget vedtog fredag en lov om anlæggelsen af en helt ny bydel midt i Københavns Havn, der kan stormflodssikre byen fra nord, og som skaber plads til ca. 35.000 beboere og lige så mange arbejdspladser. Bydelen bliver anlagt som en ø og får navnet Lynetteholmen.

 

Selve anlæggelsen af øen er et gigantisk projekt. Øen kommer til at blive på 2,8 kvadratkilometer, hvad der svarer til knap 400 fodboldbaner, og vil på sigt rumme op til tre millioner kvadratmeter bolig og erhvervslokaler.

 

I alt forventer man at skulle transportere 80 millioner ton jord til anlæggelsen af Lynetteholmen. Udgangspunktet er, at jorden transporteres på lastbiler.

 

Anlæggelsen kommer til at strække sig over årtier og har dermed også mulighed for at præge transportbranchens omstilling til mere grøn og klimavenlig transport. Det kan ske ved gradvist at sætte stadig mere fokus på klimavenlig transport i udbuddene af transportopgaverne, mener man hos ITD.

- Vores medlemmer vil gerne den grønne omstilling, men vi kan ikke klare det alene. Vi har behov for, at der rent faktisk er nogen, der efterspørger mere klimavenlig transport og har viljen til at betale merudgiften. Her er Lynetteholmen interessant, for det offentlige kan gå ind og vise, at klimavenlig transport nok er dyrere, men til gengæld også prisen værd, siger Carina Christensen, adm. direktør hos ITD.

 

Vælger man en løsning, hvor jordtransporten skal foregå på el-lastbiler, vil det kræve 57 procent flere lastbiler, da hver enkelt el-lastbil med den nuværende teknologi kan fragte mindre jord per transport. Der er altså både fordele og ulemper ved at benytte sig af nulemissionskøretøjer.

- El-lastbiler vil for eksempel fjerne CO2-udledningen og reducere støjen, men koster til gengæld mere og medfører flere ture. Det er vigtigt, at politikerne får et godt og oplyst grundlag at træffe beslutninger på – også når det drejer sig om transport. Groft sagt kan vi jo levere præcis den løsning, man måtte ønske sig, men man skal være opmærksom på, at det har nogle medfødte konsekvenser, før man træffer valget, siger Carina Christensen, der opfordrer politikerne til at inddrage branchen i udformningen af de kommende udbud.

 

- Anlæggelsen af Lynetteholmen har potentialet til at blive en god katalysator for den grønne omstilling af den tunge transport, netop fordi projektet er så stort og strækker sig over så mange år. Det, vil vi gerne medvirke til, sker på den bedst mulige måde, siger Carina Christensen.

Læst i alt:

362 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger