9. februar 2018 - 01:42

App linkNu på Google Play

Lageraftaler for 800 mio. kr.

9. februar 2018 - 01:42

Af Redaktionen |

Ejendomstorvet.dk, mæglernes fælles portal og samtidig Danmarks største digitale markedsplads for erhvervslokaler, medvirkede i 2017 til handler og lejeaftaler for lagerbygninger, logistikejendomme og produktionslokaler for i alt 774 mio. kr., viser dugfriske tal.

 

Værdien af de samlede lejeaftaler steg fra 2016 med 28,9 procent til 140 mio. kr. (opgjort som et års leje) og afspejler den øgede aktivitet hos danske industri- og transportvirksomheder. Værdien af formidlede ejendomme steg samtidig 9,1 procent til 634 mio. kr. Samlet voksede værdien af formidlede lejeaftaler og handler med 12,3 procent, og fremgangen glæder bestyrelsesformand Mikkel Søby, der selv driver Home Erhverv i Hillerød og Helsingør:

 

»Jeg er glad for, at Ejendomstorvet.dk gennem endnu et år har oplevet en kraftig stigning i aktiviteterne. Vores mål er at skabe den bedste totale oplevelse for virksomheder og investorer, som søger lejemål og ejendomme, og at udbygge positionen som den største platform – til gavn for lejere, udlejere, investorer og ejendomsmæglere. Vi er oppe på 115.000 besøgende om måneden, og udbuddet er stort og bredt med over 10.000 lejemål og investeringsejendomme, heraf 1.775 inden for lager, logistik og produktion,« siger Mikkel Søby i en meddelelse.

Ejendomstorvet.dk medvirkede sidste år ved 357 lejeaftaler for lager-, logistik- og produktionslokaler og ved 71 handler med industriejendomme.

 

Væksten i 2017 afspejler, at Ejendomstorvet.dk gennemførte flere forbedringer, fx bedre muligheder for annoncering, udbyggede søgekriterier for lejere og investorer – og sidst på året et samarbejde med Berlingske Media, siger Mikkel Søby:

 

»Vi kommer med yderligere initiativer i 2018 – både forbedringer af selve portalen og tiltag, der skal øge kendskabet og trafikken. I min egen forretning kan jeg se, at 30-40 procent af vores henvendelser eller leads kommer via Ejendomstorvet.dk, som er blevet et godt og vigtigt værktøj for mæglerne.«

 

I 2017 blev trafikken og udbuddet af lejemål og ejendomme på Ejendomstorvet.dk blandt andet øget, fordi nye, store aktører valgte at blive tilsluttet portalen, fx Barfoed Group, Jeudan og Nordea Ejendomme. Inklusive alle typer ejendomme, fx kontorer, butikker, lagerbygninger og produktionslokaler, bidrog Ejendomstorvet.dk til lejeaftaler og handler for 14,4 mia. kr.

Ejendomstorvet.dk leverer også løbende statistikker over erhvervsejendomme. Fx står portalen sammen med Dansk Ejendomsmæglerforening og Ejendomsforeningen Danmark bag det kvartårlige Markedsindeks, der nærmest har fået status som de officielle danske tal for tomgang inden for erhvervslokaler.

Læst i alt:

1118 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk