Bjarne Kaae A/S har været både vognmand-, murer- og entreprenørforretning, men nu er kun vognmandsdelen tilbage. Selskabet oplyser i sin årsrapport, at murer- og entreprenørforretningen er afviklet i regnskabsåret, der strakte sig fra 1. maj 2019 til 30. april 2020.
Men vognmandsdelen kører lystigt videre, og det er gået så godt i regnskabsåret, at firmaets underskud på bundlinjen i 2018/19, er vendt til et overskud. Årets resultat lander på 662.103 kroner. Forrige års underskud var på 279.313 kroner.