Lastbil Magasinets juli-nummer er på gaden
Årets syvende udgave af Lastbil Magasinet rammer i denne uge ramt landets kiosker og postkasser.
I denne udgave sætter vi særligt fokus på nogle af dem, der udgør branchens rygrad - nemlig værksteder og opbyggere, som vi har en række temasider om. Der er artikler bl.a. om et ungt værksted med fart på, vokseværk og nybyggeri på vej - samt en særlig ny opbygning af en gammel klassiker, som vækker opsigt på vejene landet over til kundetransporter, filmoptagelser mm.
Hos Lundegaard Transport er man faldet for en fransk fristelse - nemlig en af de sjældne Renault-jubilæumsbiler, der markerer fabrikkens 125-års jubilæum, og som kun i ganske lille antal er stillet til rådighed herhjemme. Vi har besøgt firmaet og den flotte opbygning, som pryder forsiden af Lastbil Magasinets juli-nummer.
Vi har også besøgt et mellemstort firma med meget store biler i Herning. Her er 73 ingen alder for Tage E. Nielsen, som fortsat driver sit vognmandsfirma med speciale i særtransporter syv dage om ugen, 24 timer i døgnet.
I det sydligste Danmark er en af årets flotteste MAN-opbygninger rullet ud - og vi er taget med på en tur. Læs og se den flotte reportage om Harm Mammen & Sønners nye containerbil i Lastbil Magasinet.
Helt eksklusivt er vi også kommet tæt på den nye, øverste chef for Iveco-fabrikken, som fortæller om planerne og ambitionerne for Iveco i de kommende år. Og hverken selvtilliden eller målsætningerne fejler i hvert fald noget. Læs hele interviewet i juli-nummeret.
Fra det store udland har vi kigget nærmere på et af de mest rå og imponerende redningskøretøjer, der er udviklet. Et tjekkisk-østrigsk samarbejde om Tigon-projektet sætter nye standarder for brandbiler - se flere detaljer i bladet.
Som altid er der også masser af andre nyheder fra transportbranchen, test, teknik, flotte lastbiler, specielle trailere, portrætter, læserkonkurrencer, debat, reportager, modelbiler, interviews og meget mere.
HER kan du se, hvor du kan købe Lastbil Magasinet - eller du kan bestille et abonnement HER. Du kan selvfølgelig også ringe til Lastbil Magasinet på tlf. 70 250 350 eller sende en e-mail til lene@dtmedier.dk.
Du kan også abonnere på Lastbil Magasinet elektronisk, så du altid kan læse bladet online ved computeren eller på telefonen. Klik HER og læs Lastbil Magasinets e-udgave.
Glem ikke at lytte til Lastbil Magasinets podcast - oplagt til de lange ture bag rattet. Du kan lytte til dem her og lære, hvordan du bliver abonnent og får podcasten automatisk på din telefon, tablet eller computer - helt gratis!