23948sdkhjf

Lastbil Magasinets juni-nummer er på gaden

Årets sjette udgave af Lastbil Magasinet rammer i disse dage landets kiosker og postkasser.

I juni-udgaven sætter vi fokus på fremtidens lastbiler fra flere vinkler. Vi har dels besøgt Volvo og prøvekørt to af Volvos i alt fire bud på fremtidige lastbil-drivliner. Vi gør også status på det første halve år med en fuldelektrisk lastbil på de danske veje - nemlig Arlas MAN eTGM, og der er flere interessante konklusioner at drage fra den elektriske frontløbers første tid ude i virkeligheden.

Forsiden prydes af vognmand Per Nielsens seneste flotte opbygning, som han fik leveret som en slags 35-års jubilæumsgave til sig selv. Men faktisk var der ikke meget, der tydede på, at den nordjyske vognmand overhovedet skulle fejre 25-års jubilæum. Læs beretningen om livets op- og nedture for Kaas-vognmanden, der har trodset lægernes dom flere gange - og ikke kan lade være at bygge flotte biler op.

Navnet Henriksen og containerkørsel hænger sammen. Selvom branchen i 2014 mistede en af sine store figurer i Michael Henriksen, så fører hans søn Jesper nu arven videre i JH Container med flotte biler og mange opgaver - men det har langt fra været en dans på roser hele vejen. Læs Jesper Henriksens egen historie i Lastbil Magasinet nr. 6.

Vi tager også på job med en nyudlært godschauffør, som vi i sin tid mødte til svendeprøven. Lever virkeligheden så op til forventningerne? Få svaret i juni-nummeret, hvor vi også ser nærmere på afløseren for den brutale Trakker-serie - nemlig Ivecos nye moderne anlægsbil, T-Way.

Som altid er der også masser af andre nyheder fra transportbranchen, test, teknik, flotte lastbiler, specielle trailere, portrætter, læserkonkurrencer, debat, reportager, modelbiler, interviews og meget mere.

HER kan du se, hvor du kan købe Lastbil Magasinet - eller du kan bestille et abonnement HER. Du kan selvfølgelig også ringe til Lastbil Magasinet på tlf. 70 250 350 eller sende en e-mail til lene@dtmedier.dk.

Du kan også abonnere på Lastbil Magasinet elektronisk, så du altid kan læse bladet online ved computeren eller på telefonen. Klik HER og læs Lastbil Magasinets e-udgave.

Glem ikke at lytte til Lastbil Magasinets podcast - oplagt til de lange ture bag rattet. Du kan lytte til dem her og lære, hvordan du bliver abonnent og får podcasten automatisk på din telefon, tablet eller computer - helt gratis!

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062