23948sdkhjf

Lastbilchauffør dømt i Frankrig: Nu er han landet i Danmark

Tirsdag klokken 07.56 landede den danske lastbilchauffør Torben Nielsen i Danmark med et fly fra Frankrig, hvor han har siddet fængslet siden februar 2019.

Det skriver TV2 Nyhederne.

Torben Nielsen har ikke været i Danmark siden 26. februar 2019. Dengang blev han hyret af vognmandsfirmaet Lisberg Transport til at flyve til Malaga og samle en allerede læsset lastbil op på en tankstation uden for byen Fuengirola.

Han skulle køre den hjem for en anden chauffør, der skulle skynde sig tilbage til Danmark.

Torben Nielsen kørte fra Spanien mod Frankrig og samlede på vejen citroner og appelsiner op. Men da han nåede grænsen til Frankrig, blev han stoppet af franske toldere, som fandt de næsten ét ton hash gemt i paller med vin. Ved en straksdom blot få dage efter, 4. marts 2019, blev han dømt til otte års fængsel. En dom, der senere ved anden instans blev omstødt til seks år.

Torben Nielsen skal nu afsone sin straf i Nørre Snede Fængsel i Midtjylland. Hans advokat håber dog på, at sagen genoptages, da han mener, ”Torben Nielsen har fået en dom på få dage uden et gran efterforskning”.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062