23948sdkhjf

Lastbilchauffør får stor ros af politiet

Det kunne have gået grueligt galt for en 22-årig kvinde, der i nat kørte galt på Vestmotorvejen.

Den unge kvinde var på vej mod København, da hun af ukendte årsager kørte galt ved Sorø kort før klokken 02.00.

»Bilisten mister af ukendte årsager herredømmet over bilen og rammer autoværnet, hvorefter hun ender med at holde på tværs af første og anden vognbane,« siger Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og fortsætter:

»Men en snarrådig lastbilchauffør kommer umiddelbart efter hende og vælger at stoppe og sætte sin lastbil på tværs af motorvejen og skærme for hende. Der er jo ikke noget lys på hendes bil, efter hun er kørt galt, så han lukker lige første og anden vognbane.«

Det skriver TV Øst.

»Klokken 01.50 er der altså ikke meget lys ude på Vestmotorvejen, så der kunne man nemt frygte, at en uopmærksom bilist kunne overse, at det lige pludselig holdt en bil helt stille,« siger Lars Denholt.


Den indsats får nu stor ros af politiet.

»Det er super fedt, fordi sådan en lastbil kan man altså se meget tydeligere end en lille personbil, som bare holder med siden til, og det gør, at folk sætter hastigheden ned,« siger Lars Denholt

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062