23948sdkhjf

Lastbilchauffør frifundet i to år gammel sag - en sag han ikke vidste eksisterede

»Jeg er glad og lettet over udfaldet og mener klart, det var det rigtige. Både på grund af tidsforløbet, men også på grund af uheldets karakter, som jeg ikke syntes berettigede en tre år betinget frakendelse af kortet,« lyder det fra chauffør Jan Fogh, der netop er blevet frifundet ved retten i Horsens i en to år gammel færdselssag.
 
18. september 2018 var Jan Fogh involveret i et uheld, hvor han påkører en forankørende lastbil. Et uheld hvor Jan Fogh brækker hånden, får trykket nogle ribben og pådrager sig nogle slemme knubs flere steder på kroppen.
 
Jan Fogh bliver dagen efter uheldet oplyst af en betjent, der kontakter ham, at han sikkert vil få en bøde på 1.000 kroner. Den forankørende lastbil er en rumænsk lastbil med en udenlandsk chauffør bag rattet, der ikke kommer noget fysisk til ved uheldet.
 
Det var en overrasket Jan Fogh, der mere end to år senere, modtager en indkaldelse til retten i Horsens, hvor sagen skulle for 1. oktober.
 
»Jeg er ærligt talt rystet. Jeg var slet ikke klar over, der lå en sag. Og havde jeg vidst det, havde jeg da rykket for det. Det er ikke rimeligt, at der skal gå mere end to år,« sagde Jan Fogh til Lastbil Magasinet umiddelbart efter, han havde modtaget indkaldelsen til retten.

Unfair efter så lang tid
 
I retten forklarede Jan Fogh, at han har været lastbilchauffør i mange år, og han kører omkring 80.000 kilometer om året. Han forklarede samtidig, at hvis retten vælger at dømme ham, vil han stoppe med at køre lastbil, da han ikke vil risikere, at han ikke kan køre privat kørsel. Jan Fogh får også sagt i retten, at han mener, det er unfair, hvis han kan blive dømt efter så lang tid.  
 
Retten lægger blandt andet følgende til grund for, at Jan Foghs kørekort ikke bliver betinget frakendt, som anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om:
 
»Da tiltaltes forklaring om at han kiggede mod rastepladsen i modsatte side af vejen, fordi en lastbil der kørte hurtigt frem mod udkørslen, hvilket kunne opfattes sådan, at den ville lave en U-vending, der kunne være til gene for tiltaltes kørsel, ikke kan afvises, finder retten det ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at tiltalte ved kørslen har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, og han frifindes derfor for påstanden om betinget frakendelse af førerretten.«
 
 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078