23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Lastbilchauffør standsede spøgelsesbilist

Kl. 01.05 natten til onsdag fik politiet anmeldelse om en spøgelsesbilist på Kalundborgmotorvejen mod øst ved Regstrup, Holbæk.

Flere patruljer kørte mod motorvejen for at standse spøgelsesbilisten, og undervejs kom der flere anmeldelser om, at spøgelsesbilisten havde passeret flere modkørende bilister, der måtte bremse og undvige.

Ingen var heldigvis blevet ramt af spøgelsesbilisten, som blev standset af en handlekraftig lastbilchauffør omkring Kirke Sonnerup. Da lastbilchaufføren så forlygter komme imod sig, kørte han sit store køretøj på tværs af motorvejen, så spøgelsesbilisten ikke kunne køre videre. I det samme nåede politiet frem og fik kontakt med føreren af bilen, der havde kørt i den forkerte retning.

Bilisten, en 79-årig mand fra Holbæk kommune, blev sigtet for at overtræde færdselslovens regler om vanvidskørsel. Politiet beslaglagde den 79-åriges bil med henblik på konfiskation og inddrog den 79-åriges kørekort, så han ikke må køre, mens sagen behandles. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062