Med en Volvo FH500 6x2-pusher trækker og en trailer fuld af velmente høje ambitioner er kampagnen Trafiksikkerhed i Øjenhøjde igen i år klar til at undervise børn i hele landet om, hvordan man bedst agerer i trafikken, når man møder lastbiler.
Det er særligt lastbilers højresving, der er fokus på, når kampagnens Volvo ruller ind i landets skolegårde. Alle børn får mulighed for at sidde i førerhuset og med egne øjne opleve, hvordan udsyn og overblik er, når man sidder der som chauffør.