Er der blevet gjort nogle tanker fra politisk hold om at fjerne nedlagte jernbaner/viadukter fra det danske landskab?
Sådan spørger Radikale Venstres Nils Sjøberg. Det sker med henvisning til, at der ligger flere ubrugte jernbaner og viadukter i Syd- og Sønderjylland. Dette gælder bl.a. en lille ubrugt jernbanebro/viadukt i Agerbæk. Den er for lav og smal til, at landbrugskøretøjer og større lastbiler kan køre under, og det resulterer i tidsspilde og øgede omkostninger for erhvervslivet.