23948sdkhjf

Lastbilforhandler løftede overskuddet i 2021

Autohuset Vestergaard-koncernen kom ud af 2021 med et overskud på 170,2 mio. kr. før skat mod et overskud i 2020 på 109,1 mio. kr.

Omsætningen i koncernen steg med 12% til 4,2 mia. kr., og resultatet er ”ganske tilfredsstillende og væsentligt bedre end forventet i starten af 2021, hvor Danmark igen var lukket ned på grund af Covid19”, lyder det fra koncernen.

Autohuset Vestergaard beskæftiger sig med salg og service inden for både personbiler, varebiler, lastbiler og busser.

For de tunge køretøjer handler det primært om salg og service af Volvo- og Renault-lastvogne samt service af Volvo-busser og MAN-lastvogne. Overskuddet før skat for lastbiler og busser landede i 2021 på 62,1 mio. kr. – mod 42,8 mio. kr. i 2020. Omsætningen på dette felt steg med 12& til 616 mio. kr.

Autohuset Vestergaard forventer, at resultatet for 2022 vil blive påvirket af både krigen i Ukraine, problemer med forsyningskæder, som skaber lange leveringstider, samt de stigende priser på energi og inflation i både Danmark og globalt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203