Lastbilnyt

11. september 2018 - 02:30

App linkNu på Google Play

Vognmanden

Bilsalg fortsat stabilt

11. september 2018 - 02:30

Med undtagelse af en enkelt bil – målt på august sidste år og august i år – ligger salget af nye lastbiler med danske nummerplader fortsat ganske stabilt.

 

442 lastbiler blev således sendt ud på vejen i august i år – mod 441 sidste år.

I årets første otte måneder er der tilsvarende kommet 3305 nye lastbiler ud på vejene – mod 3303 i samme periode sidste år.

 

Gunni Mikkelsen, direktør hos De Danske Bilimportører:

- Salget af lastbiler har de seneste år ligget stabilt på lige omkring 5.000 nye lastbiler om året, og med de seneste augusttal ser det ud til, at 2018 også bliver et år med et ganske pænt lastbilsalg på niveau med de foregående års gode salg.

Det er også fortsat segmentet af lastbiler over 16 tons totalvægt, der udgør hovedparten af salget - cirka 4500 af de samlede 5000 på årsbasis.

Varebiler

Der blev sendt 2986 nye varebiler ud på vejene i august – cirka 200 færre (-7,2 procent) end i august sidste år, men markant flere end i juli i år (+57 procent).

 

I årets første 8 måneder er der kommet 22.178 nye varebiler ud på vejene mod 23.798 sidste år i samme periode – altså et fald på knap 7 procent (6,8 procent). I år ser vi, at niveauet er lidt lavere end sidste år, men det ændrer dog ikke ved, at der stadig er tale om et generelt højt niveau.

 

- Igen i august ligger vi lidt under sidste års niveau på varebilssalget, men det ændrer nu ikke ved, at vi stadig er på et højt niveau helt generelt. Det skyldes, at dansk erhvervsliv stadig kører i et aldeles højt gear, og det har vi ikke umiddelbart nogen grund til at tro, skulle ændre sig i nærmeste fremtid. Derfor er vi også helt fortrøstningsfulde, tilføjer Gunni Mikkelsen, direktør for De Danske Bilimportører.

Læst i alt:

4 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger