23948sdkhjf

Broelementer på vej til Frederikssund

Mandag 16. april kl. 9 afgår den første transport fra Frederiksværk Havn med retning mod byggepladsen i Frederikssund. Der vil være tre daglige transporter om dagen og disse vil pågå med jævne mellemrum resten af året.

»Der er for alvor kommet gang i produktionen af broelementer i Polen, og disse vil ankomme med skib i Frederiksværk drypvis over det kommende år. Derfra skal disse kæmpe broelementer transporteres videre til Frederikssund på lastbil,« siger Henrik Vincentsen, projektchef i Vejdirektoratet.  

De store betonelementer vejer hver mellem 99 og 113 ton, og de skal efter ankomsten i Frederiksværk fragtes videre til Frederikssund på specialtransporter.

Ruten for transporterne er fra Frederiksværk Havn via rute 16/Hundestedvej/Hillerødvej til Lille Kregme, og derfra ad Frederikssundsvej/Rute 211 til den nye adgangsvej til Fjordforbindelsen syd for jernbanen.

 »Vi kan komme til at genere den øvrige trafik på ruten. Lastbilen er cirka 30 meter lange og skal fragte et ekstremt stort og tungt element. Derfor kører lastbilen ikke så hurtigt,« siger Henrik Vincentsen.

Vejtransporten starter altid kl. 9. Transporterne må køre med en hastighed på maksimalt 45 km/t, når de er fuldt lastet. Det er den samme speciallastbil der kører frem og tilbage mellem Frederiksværk og Frederikssund.

Brodækket på Fjordforbindelsen kommer til at bestå af i alt 492 elementer. Så disse transporter kommer til at pågå over det kommende år.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205