23948sdkhjf

Dæk: TIP bremser antallet af nedbrud

TIP Trailer Services Nordic opgraderer trailerdæk.

Siden maj 2017 har TIP Trailer Services Nordic testet dækproduktet Ultra-Seal på et repræsentativt antal trailere.

Martin Nielsen, Operations Manager, TIP Trailer Services, Sverige, forklarer om testen:

 - Vi ønskede at se på muligheder, der kunne reducere dækrelaterede nedbrud for vores kunder og samtidig nedbringe vores omkostninger. Dette til gavn for alle involverede parter, herunder miljøet.

Testresultater

De samlede resultater viser et betydeligt lavere antal dækrelaterede nedbrud.

Martin Nielsen:

- Trailerne har nu tilsammen kørt 2.668.005 kilometer, og på disse trailere har vi ikke set én eneste punktering. Alt i alt forventer vi, at Ultra-Seal i det lange løb vil reducere antallet af dækrelaterede nedbrud med cirka 60 procent. Vores erfaring er, at med Ultra-Seal holder dækket også dæktrykket bedre. På vores værksteder ser vi en trykvariation på 0-0.4 BAR fra standardtrykket på dæk med Ultra-Seal, mens vi normalt ser en variation af 0,8 - 1,4 BAR på dæk uden Ultra-Seal.

Mindre nedetid

Martin Nielsen tilføjer:

- Med færre nedbrud og dækeksplosioner, og dermed mindre nedetid på kundens trailer, er der selvfølgelig også en miljømæssig fordel at tage i betragtning.

TIP Trailer Services planlægger at indføre brugen af Ultra-Seal yderligere i Norden i 2019-2020.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188