23948sdkhjf

Dæmpet salg af last- og varebiler

I juni blev der solgt 439 nye lastbiler på danske plader.

Salget af nye lastbiler på danske nummerplader nåede i juni op på 439 eksemplarer. Cirka 4 procent under maj måneds 458 biler og sidste års 457 biler i juni.

Dermed ligger lastbilsalget med et lille minus på 1,4 procent og stort set på samme niveau som sidste år. Salget af lastbiler har været stigende siden 2010 og har de seneste to år stabiliseret sig på nogenlunde dagens niveau.

Hovedparten af lastbilerne ligger i klassen over 16 tons totalvægt, der udgør cirka 90 procent af det samlede salg.

Iveco fører mini-klassen

Status på salget af nye lastbiler efter 1. halvår 2017 er følgende i ’miniklassen’, biler med en tilladt totalvægt på mellem 3,501 og 10 tons:

Iveco har solgt 64 biler, mens Mercedes-Benz har solgt 35. De to mærker har dermed leveret 99 af 122 solgte biler. Tredjebedst sælgende mærke er Ford med blot 7 biler.

Mercedes topper mellem-klassen

I mellemklassen, fra 10,001 til 15 tons totalvægt, er der solgt 83 biler i første halvår.

Mercedes-Benz fører an med 30 solgte biler, efterfulgt af MAN, Iveco og Volvo med henholdsvis 22, 17 og 10 biler.

Volvo nummer ét

I den store klasse over 15 tons totalvægt - og samlet set for alle vægtklasser - er det som sædvanligt Volvo, der ligger nr. 1.

Volvo har solgt 637 nye lastbiler i løbet af første halvår, efterfulgt af Scania, Mercedes-Benz, MAN og Iveco med henholdsvis 549, 482, 354 og 140 biler.

Nederst på listen ligger DAF, Renault og Dennis Eagle med henholdsvis 130, 37 og én solgte biler.

Varebiler

I juni kom der tilsvarende 3.640 nye varebiler på vejene, 11 procent flere end i måneden før, men 4,5 procent færre end i juni sidste år. Det totale salg i første halvår af 2017 ender således på 18.509 biler - 3,2 procent under samme periode i 2016, hvor 19.117 nye varebiler kørte ud på gaderne.

Fordelingen af varebiler i første halvår 2017:

De mindre varebiler (op til 2.500 kg. totalvægt og 50 procent afgift) udgør 6.430 styk - knap 35 procent af de solgte varebiler. Det er knap 4 procentpoint mindre end i tilsvarende periode af 2016.

De øvrige varebiler fordeler sig med 8.798 i segmentet 2.501-3.499 kg. totalvægt, mens 3.280 er leveret på kørekortets maksimale 3.5 ton.

3500 kg. segmentet fastholder sin andel, og dermed har mellemste segment vundet de 4 procentpoint, der er forsvundet fra de mindste varebiler.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219