23948sdkhjf

Daimler ruller første tunge el-lastbil ud

Med leveringen af den første fuldt elektriske Freightliner eM2 har Daimler Trucks påbegyndt en dagligdags test af tunge og mellemtunge el-lastbiler i USA.

Den amerikanske kunde Penske Truck Leasing blev den første til at modtage den elektriske lastbil, som skal bruges til lokal distribution af varer i og omkring Californien.

I løbet af 2019 vil Penske Truck Leasing modtage i alt 20 elektriske Freightliner-lastbiler. Det drejer sig om 10 eM2 til let og mellemtung distribution, samt 10 elektriske udgaver af langtursmodellen Cascadia – kaldet eCascadia i den elektriske version – til tung transport.

Serieproduktion af de tungere elektriske lastbiler er planlagt til at gå i gang i 2021.

»Vi går efter at være frontløbere inden for elektriske lastbiler, ligesom vi er det med konventionelle lastbiler – og vi leverer igen på denne målsætning. Med leveringen af Freightliner eM2 til Penske Truck Leasing Corporation, tester vi nu elektriske lastbiler i alle segmenter i dag-til-dag-operationer med kunder verden over,« siger Martin Daum, chef for Daimler Trucks, som har de to førende mærker i Nordamerika og Europa under sig, Freightliner og Mercedes-Benz

For første gang deltager Daimler på elektronikmessen CES i Las Vegas, hvor transportpressen får mulighed for at se og høre mere om Daimler Trucks’ elektriske og teknologiske ambitioner i de kommende år – samt ikke mindst selv at prøvekøre de allernyeste lastbilmodeller for første gang. Læs meget mere om dette i Lastbil Magasinet nr. 2, 2019, samt her på lastbilmagasinet.dk.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172