23948sdkhjf

Danskere skal forsyne brint-lastbiler

Dansk virksomhed skal levere brinttankstationer til Nikola Motor brintlastbiler i USA for 24 millioner kroner

Nel Hydrogen A/S i Herning har modtaget en ordre på brint-produktion og -tankstationer for 24 millioner kroner til Nikola Motor i USA. Ordren inkluderer også et strategisk samarbejde omkring udvikling og levering af 16 storskala tankstationer frem mod 2021, som hver kan servicere op til 500 lastbiler om dagen.

Netværket af tankstationer skal understøtte Nikola Motors planer om udrulning af forureningsfrie brintlastbiler i USA, med samme rækkevidde og hurtige optankning som diesel.

Ordren til Nikola Motor produceres på verdens største fabrik for brinttankstationer i Herning – hvor tankstationer til Shell i Californien for 150 millioner kroner netop nu er i produktion.

Nikola Motor Company lancerede sidste uge Nikola One – en langturslastbil, som kører på brint, og som ifølge Nikola Motor Company kan være på gaden inden for et par år. Nikola Motor Company har angiveligt fået forudbestillinger på mange tusinder eksemplarer – om end pris og præcist tidspunkt for levering endnu ikke er meldt helt klart ud.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172