23948sdkhjf

Ford Trucks indtager Polen

Efter adskillige måneders analyser og dialog har tyrkiske Ford Trucks nu etableret et samarbejde i Europas fjerdestørste transportland – Polen.

Det er selskabet Q Service Truck, som skal repræsentere det tyrkiske lastbilmærke på det polske marked. Q Service Truck er den største uafhængige lastbilforhandler i Polen og har i alt 76 værksteder i landet – samt yderligere 100 værksteder uden for Polen.

Men endnu mere belejligt, så er Q Service datterselskab af Inter Cars, som er Polens største og Europas næststørste reservedelsforhandler.

Q Service Truck er allerede i gang med at planlægge udrulning af Ford Trucks på det polske marked – og i særdeleshed flagskibet Ford F-Max, langturstrækkeren som blev kåret til International Truck of the Year 2019.

Allerede til september vil 6 udvalgte polsk Q Service forhandlere begynde salg og service af Ford-lastbiler, og inden årets udgang skal tallet have rundet 10. I løbet af næste år skal yderligere 10 forhandlere i Polen være en del af Ford Trucks’ salgs- og servicenetværk.

I Danmark er der foreløbig ingen planer om at starte salg af Ford Trucks, men TIP Trailer er allerede udpeget som serviceforhandler med fem officielle servicepunkter landet over.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188