23948sdkhjf

Fuld udrykning fra Holland

Din Lastbil Mægler udvider med opbygninger fra hollandske De Groot Techniek.

Få måneder efter at Din Lastbil Mægler i Odense blev ny importør og forhandler af de italienske lastbilkraner fra Hyva, oplyser indehaver Morten Stegemejer, at Din Lastbil Mægler nu også forhandler opbygninger af fejeblad og redningskøretøjer fra hollandske De Groot Techniek.

- Vi er stolte over, at vi har indgået et samarbejde om salg af De Groots kendte opbygninger af fejeblad og redningskøretøj. Det vil ske i kombination med Hyva-kraner, som tilsammen vil give de kommende købere - som Dansk Auto Hjælp, Falck, Viking og andre - en super kombination, melder Morten Stegemejer.

Transport 2017

Din Lastbil Mægler udstiller en opbygget bil fra De Groot Techniek på messen Transport 2017, der finder sted i MCH Messecenter Herning fra 23. til 25. marts. Den udstillede bil er tilmeldt messens konkurrence Årets opbygning.

- Efter vores spring til Hyva (fra tidligere import og forhandling af Ferrari-kraner) er alt blomstret op, og nye muligheder fremkommet, tilføjer Morten Stegemejer.

Således tilbyder Odense-virksomheden nu også traileropbygninger fra Weilton med centermonterede kraner. Og med forhandlingen af Hyva-kraner er Hyvas løftegrej som rotatorenheder, grabbe og pallegafler også nye elementer på hylden.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159