Lastbilnyt

7. juni 2019 - 02:09

App linkNu på Google Play

Vognmanden

”Ganske flot” salg af lastbiler

7. juni 2019 - 02:09

Det går generelt rigtig godt for lastbilsalget, lyder meldingen fra De Danske Bilimportører.

I årets første fem måneder er der kommet 2.240 nye lastbiler med danske nummerplader ud på de danske veje. Det er en stigning på 6 procent i forhold til den samme periode sidste år, hvor der blev solgt 2.114 lastbiler.

 

I sidste måned blev salget endog bedre. Der er blevet solgt 494 lastbiler i maj, mens der i maj sidste år blev solgt 446. Altså en stigning i salget på hele 10,8 procent.

 

- Det går rigtig godt med lastbilsalget, og maj blev ganske flot – det er vi naturligvis tilfredse med. Og det er vi særligt, fordi det også er en indikator på, at der er godt gang i hjulene i ’erhvervsdanmark’. Efterspørgslen efter lastbiler har været høj længe – både herhjemme og i resten af Europa, udtaler Gunni Mikkelsen, direktør for De Danske Bilimportører.

Actros til Østjysk Dyretransport

En af transportvirksomhederne, der trækker salget op, er Østjysk Dyretransport ved Hadsten.

 

Virksomheden har netop modtaget en ny Mercedes-Benz Actros 2563 6x2/2 - se foto. Bilen er blandt andet opbygget og udstyret med Gigaspace-førerhus, fuld sikkerhedspakke indeholdende ACC, ABA4 og airbag, Solo Star concept, soundsystem, stjernehimmel i førerhuset, PPC - topografisk fartpilot, touch-radio med Apple-carplay og Styleline pakke.

Hertil kommer blandt andet special-bygget bagkofanger, skørter og sænkningskit.

 

Bilen er lakeret i diamanthvid-metallic fra fabrikken og - med hjælp fra Frandsens Karosserifabrik - er bilen fuldendt med rødt samspil på bl.a. fælge, solskærm og dørkplade.

 

Ved bilens officielle jomfrutur blev konfirmanden Natasja hentet ved kirken på hendes konfirmationsdag.

Den flotte nye trækker er leveret og opbygget af Ejner Hessel i Tilst, hvor Thomas Christensen står for handlen.

Læst i alt:

30 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger