23948sdkhjf

Reglerne for studenter-kørsel

Sæsonen for studenterkørsel (eksamenskørsel) nærmer sig, og derfor udsendte Færdselsstyrelsen for nylig en kort orientering om de væsentligste regler. Herunder kan man læse orienteringen i hovedtræk:

Eksamenskørsel

Alle ungdomsuddannelser med en varighed af mindst to år er omfattet af reglerne om eksamenskørsel.

Intet krav om politiets tilladelse

Eksamenskørsel forudsætter ikke en tilladelse udstedt af politiet. Eksamenskørslen kan umiddelbart gennemføres, når betingelserne i bekendtgørelse om eksamenskørsel optog mv. er overholdt.

Syn

Biler, der bliver anvendt til eksamenskørsel, skal være godkendt af en synsvirksomhed. Det betyder, at bilen såvel som eksamensindretningen skal godkendes. Begge godkendelser har hver en gyldighed på ét år.

Herudover gælder der yderligere regler, som du kan læse om i bekendtgørelse om indretning og udstyr for køretøjer, der anvendes til studenterkørsel, optog mv.

Passagererne kan forlange at få synsrapport forevist forud for gennemførelsen af eksamenskørslen.

Forsikring

Ejeren af en bil, der bliver anvendt til eksamenskørsel, skal have tegnet forsikring, der dækker personskade på de befordrede passagerer.

Passagererne kan forlange at få forsikringspolicen fremvist forud for gennemførslen af eksamenskørslen.

Hastighed

De gældende hastighedsbegrænsninger skal til enhver tid følges. Hastigheden må ikke overstige 40 km/t i tættere bebygget område og 60 km/t uden for tættere bebygget område. Derudover må eksamenskørslen ikke finde sted på motorvej eller motortrafikvej.

Takograf (fartskriver)

Biler, der anvendes til eksamenskørsel mod betaling, skal have en takograf installeret.

Eksamenskørsel med veteranbiler

Eksamenskørsel med veteranbiler har været omfattet af en vis forvirring. Lastbil Magasinet har derfor talt med politiet, som oplyser, at eksamenskørsel med veteranbiler som udgangspunkt ikke er tilladt.

For at en veteranbil må anvendes til eksamenskørsel, må bilen nemlig ikke have tilladelse til veterankørsel – og har man én i forvejen, skal den fravælges, før man kan køre eksamenskørsel. Og uden tilladelse til veterankørsel er lastbilen teknisk set slet ikke registreret som veteranbil.

Det er altså tilladt at køre eksamenskørsel med biler, som aldersmæssigt kvalificerer sig til at være veteranbiler – blot bilen ikke er registreret som sådan. Det skyldes bl.a., at veterankøretøjer kun behøver periodisk syn hvert 8. år.

Uanset alder skal alle dieseldrevne lastbiler leve op til kravene for miljøzonerne i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.164