23948sdkhjf

Innovationspris til Sydkorea

Elektrisk brint-lastbil hædres af IToY.

Sydkoreanske Hyundai har vundet den anden udgave af den årlige Truck Innovation Award for Hydrogen Mobility Project, der baseres på fabrikkens tunge elektriske brint-lastbil, H2 Xcient.

Hyundai introducerer de grønne brint-drevne lastbiler til en række vognmandskunder i Schweiz til næste år, og flere andre europæiske lande i de kommende år.

Prisen uddeles af organisationen International Truck of the Year (IToY), som består af 24 journalister og redaktører fra førende europæiske lastbilmedier, samt en række associerede medlemmer fra hele verden.

Truck Innnovation Award anerkender dermed den enorme teknologiske forandring, som kommercielle køretøjer gennemgår i disse år.

Truck Innovation Award 2020 blev overrakt til Rolf Huber, formand for Hyundai Hydrogen Mobility, og Jihan Ryu, direktør for Commercial Vehicle Engineering Design Group hos Hyundai Motor Company. Det skete onsdag aften på Solutrans, årets største transportmesse i Europa, som fandt sted i den franske by Lyon.

80 point

Med et samlet pointtal på 80 nåede Hyundais brint-lastbil førstepladsen i afstemningen foran fem konkurrenter - Nikolas brint-serie, Freightliner eCascadia, Volvos Vera-projekt, Scania AXL og Renault Trucks Optifuel Lab 3.

IToY-juryen anerkender den pragmatiske tilgang til en grønnere transportsektor ved at indgå partnerskaber med en række andre nøgleaktører som adgang til mere miljøvenlige lastbiler. Samarbejdspartnerne omfatter køretøjsproducenten Hyundai Motor Company, H2 Energy, Linde og Alpiq, samt en række transportfirmaer og handelspartnere i Schweiz.

Rækkevidde 400 kilometer

Hyundai H2 XCient Fuel Cell (FECV) er en lastbil udviklet efter europæiske forskrifter og udstyret med et nyt 190 kW brændstofcelleanlæg. Lastbilen har en rækkevidde på 400 kilometer, via syv brændstoftanke, som hver har en kapacitet på næsten 35 kg. brint ved et tryk på 350 bar.

Ifølge IToY-vedtægterne uddeles Truck Innovation Award til en lastbil over 3,5 ton med nytænkende teknologi og enten udstyret med en alternativ drivline eller alternativt brændstofsystem og/eller andre højteknologiske løsninger.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173