23948sdkhjf

Intelligent tachograf skal installeres

Færdselsstyrelsen: Nye biler skal monteres med intelligent tachograf.

Alle køretøjer, der kører efter reglerne om køre- og hviletid, og som registreres første gang 15. juni 2019 eller senere, skal have installeret en intelligent tachograf.

Anden generation af den digitale tachograf fungerer som den digitale tachograf men har nye funktioner. Tachografen er udstyret med forbindelse til det globale satellitnavigationssystem, kommunikationsudstyr til tidlig fjernafsløring og mulighed for integration med intelligente transportsystemer.

Forbindelsen til gps-systemet sørger for, at tachografen kan gemme køretøjets position, når kørsel begynder og slutter og med bestemte intervaller under kørslen. Signalet fra satellitterne anvendes også til at bestemme, hvornår køretøjet er i bevægelse.

De nye funktioner har ikke i sig selv betydning for chaufførens brug af tachografen, men vil på sigt kunne anvendes f.eks. i forbindelse med politiets kontrol.

Nye kort

Indførelse af den nye intelligente tachograf betyder, at der introduceres en ny generation af tachografkort. Der kan læses mere om ændringerne i tachografkortbekendtgørelsen, der trådte i kraft 15. marts 2019.

Bestiller man således et fører- eller et virksomhedskort, vil man fra nu af modtage en ny type kort – et såkaldt generation 2 kort. Allerede udstedte kort vil dog også være virksomme i den nye intelligente tachograf, og det er således ikke nødvendigt at ’ombytte’ fører- og virksomhedskort, før de udløber.

Bestilles der et værkstedskort, får man også en ny type kort, som kan anvendes i alle digitale tachografer – et såkaldt generation 2 værkstedskort. Allerede udstedte værkstedskort (generation 1 kort) kan dog ikke anvendes ved arbejde på den nye intelligente tachograf, der kræver anvendelse af et generation 2 værkstedskort.

Derfor skal man udskifte de ’gamle’ værkstedskort, hvis værkstedet skal kunne udføre arbejde på de nye tachografer. Værkstedskortet må dog under alle omstændigheder kun anvendes i den eller de typer og fabrikater af tachografer, som værkstedet har autorisation til.

Ny autorisationsordning til værksteder

Der er også indført en ny type autorisation til de intelligente tachografer – en såkaldt I-autorisation – som er beskrevet nærmere i den nye bekendtgørelse for værkstedsautorisation. Bekendtgørelsen trådte i kraft 28. november 2018.

Bekendtgørelsen beskriver desuden EU’s krav til montering, plombering mv. Reglerne medfører blandt andet, at der fremover kun skal ske bagplombering af digitale og intelligente tachografer, hvis det følger af producenternes anvisninger. Der er således alene et (ubetinget) krav om bagplombering af analoge tachografer.

De nye regler, skemaer og blanketter til brug for blandt andet periodisk eftersyn og ansøgning om tachografkort findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172