23948sdkhjf

ITD og AMU-Fyn i samarbejde om skader

ITD har indledt et nyt samarbejde med AMU-Fyn om kørekurser og skadesanalyser for at nedbringe antallet af trafikulykker og skader.

»Trafiksikkerhed er et væsentligt fokus for os, og vi ønsker at bidrage aktivt til at nedbringe antallet af ulykker. Vi vil gerne påtage os et særligt ansvar for at støtte op om kampen mod færre trafikulykker der, hvor der er en lastbil, trækker eller bus involveret,« siger Jørgen Smed, uddannelsesansvarlig hos ITD i en pressemeddelelse.

Det er baggrunden for aftalen AMU-Fyn, der tilbyder tre særlige kurser til alle gods- og busvognmænd. Det drejer sig om uheldsforebyggelse, skadesanalyse af virksomheden og masterdriveruddannelsen. Kurserne er primært rettet mod chauffører.

Ud over at det højner trafiksikkerheden, kan der også være god økonomi i at benytte sig af kurserne.

»De virksomheder, der har fokus på forebyggelse, vil have færre skader, som vil kunne ses på bundlinjen, i og med at der vil være færre udgifter til både selvrisiko samt øvrige unødige omkostninger ved en bil, der står stille. Oftest følger der også en prisforhøjelse på virksomhedens forsikringer i kølvandet på større skadesudbetalinger. Derfor giver det rigtig god mening at forebygge skader. Vi vil meget gerne have en dialog om, hvorfor skaden skete, og hvad der kan gøres for at undgå, at det gentager sig - det handler typisk meget om adfærd. Gennem en skadesanalyse kan vi skabe et overblik over, hvilke typer af skader virksomheden har haft, og hvor der skal sættes ind for at undgå disse i fremtiden. Det har den sideeffekt, at antallet af ulykker på landevejen vil falde,« siger Arne H. Hansen, direktør i ITD Forsikringsservice.

Kurserne er åbne for alle og afvikles over hele landet. Lignende kurser udbydes ligeledes som AMU-kurser hos Dekra.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187