23948sdkhjf

Kartel-fabrikker går fri: Tysk ret afviser erstatningskrav

En regional domstol i München har afvist et erstatningskrav på 600 mio. euro (4,5 mia. kr.), som 3.200 speditører og vognmænd fra ni europæiske lande har krævet af en række af de lastbilfabrikker, som i 2016 blev dømt for ulovlig karteldannelse.

Erstatningskravet drejede sig om indkøb af i alt 85.000 lastbiler i perioden mellem 1997 og 2011, som kartelsagen handler om.

Kravene er indsamlet af en række tyske brancheorganisationer, og i retten blev de 3.200 transportfirmaer repræsenteret under ét af advokatfirmaet Financialright.

Financialright har allerede tilkendegivet, at man agter at appellere dommen til den tyske forbundsdomstol, skriver eurotransport.de.

Kartelsagen omfatter alle de syv store europæiske lastbilproducenter. Daimler, Volvo/Renault, DAF og Iveco har alle erkendt deres skyld og accepteret bøder for i alt 2,93 mia. euro (knap 22 mia. kr.) fra EU-Kommissionen.

MAN har også erkendt sin brøde – men slap uden bødestraf som belønning for at have optrådt som sladrehank i EU’s opklaringsarbejde.

Scania er idømt en bøde på 880 mio. euro, men har som eneste producent nægtet sig skyldig og derfor anket EU’s afgørelse.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266