23948sdkhjf

Kinesiske lastbiler præsenteret i Europa

Den kinesiske producent af bl.a. lastbiler og busser, BYD, udstillede i den forgangne weekend for første gang sin nye serie af fuldt elektriske lastbiler og varebiler.

Det skete på den græske transportmesse Carto Truck & Van Expo 2021 i Athen i samarbejde med den græske forhandler Petros Petropoulos, som introducerer de elektriske serier på markedet i Grækenland.

Lastbilmodellen hedder ETM6 Cargo Truck og er udviklet til bydistribution. Lastbilen kommer i første omgang i en 2-akslet version og har ifølge BYD en rækkevidde på op til 200 km med fuldt læs, og den kan lades op fra 20 til 100% på kun en time med en 120 kW DC-ladning med et CCS2-stik.

BYD har 26 års erfaring i Kina med udvikling og produktion af batterier til forskellige formål. BYD’s lastbiler er udstyret med en 100% egenproduceret drivline – herunder batterier, motor og styringssystem. Designet af den nye lastbilserie er dog udført med europæisk inspiration – nemlig fra den kendte tyske bildesigner, Wolfgang Egger.

Det seneste årti har BYD også bygget lastbiler, og BYD er i forvejen til stede på mange europæiske markeder med deres busmodeller – herunder også i Danmark.

Sammen med lastbilserien udstillede BYD også sin nye elektriske varebilserie, som også er lanceret i bl.a. Norge og andre europæiske lande.

BYD har også planer om at etablere sig på det danske marked, om end planerne blev udskudt i forbindelse med Covid19-pandemien.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156