Spørgsmålet til undertegnede er meget naturligt, når nu Trans Inform, Vognmandens Fagblad, handler om lastbiler - blandt meget andet.

Altså biler, køretøjer og "aktiver" der dagligt er omdrejningspunkter for danske vognmænds forretninger.

Bilerne rammer fortsat et følelsesmæssigt punkt hos mange vognmænd. Nok særligt dem, der selv sidder bag rattet i løbet af deres arbejdstid. Eller dem der stadig husker den tid, hvor de begyndte som chauffør - eller fik deres første lastbil som selvkørende vognmand.

To slags vognmænd

Groft sagt er der to slags vognmænd. Dem der betragter bilerne som "aktiver", og dem der har et mere "lidenskabeligt" forhold til asfaltens store maskiner. Det hele begynder typisk med barn- eller ungdommmens fascination af de store biler, af motorernes bulder og stemningen omkring asfalten og "det frie liv".

Måske tilsat lidt stjernedrys a la den amerikanske film Convoy fra 1978 - med Kris Kristofferson i hovedrollen som den rebelske chauffør Rubber Duck. Der selvfølgeligt får den flotte pige med i førerhuset.

Siden krisen

Men siden finanskrisen er det gået markant ned ad bakke for vognmændenes lyst til mere følelsesmæssige fingeraftryk på deres biler.  De større og største vognmænd er for længst rykket ind bag skrivebordene. For dem er køretøjerne i høj grad "aktiver", der betragtes gennem regneark og finansierings- og leasingmodeller.

Biler der købes i ens farver, i standardmodeller - uden kulørte lamper, plysterninger, gardiner og andet gejl.

En hel del af den lidenskabelige tilgang til livet som vognmand og chauffør er altså væk. Måske også fordi nutidens familieliv er svært foreneligt med overnatning i bilen de fleste af ugens dage.

De holder fast

Men en del mindre og små selvkørende vognmænd holder fortsat fast i ungdommens fascination. Når chefen selv skal have ny rat, så følger der typisk en mere personlig tilgangs vej med. Så opbygges bilerne også mere personligt, når deres forventede tjeneste er mere end blot 12 lejede måneder eller få års leasingperiode.

Lastbiler handler altså både om fornuft og følelse. De skal tjene penge, så hjulene også ruller økonomisk.

Jeg kan ikke pege på en bestemt favoritbil. Men jeg er bestemt imponeret over de moderne lastbiler, der - langt mere miljøvenligt og sikkert - håndterer så mange flere tons, end gamle dages biler gjorde det.

Favoritter der gør en forskel

Men jeg peger gerne på andre favoritter i den danske vognmandsbranche. De engagerede vognmænd og deres chauffører, der dagligt gøre en positiv forskel til glæde og gavn for deres kunder - for at holde hjulene i gang i den danske samfundsøkonomi.   

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.