450 nye lastbiler er kommet på vejene herhjemme i oktober, hvor det sidste år i oktober blev til 491 lastbiler. Det resulterer i en difference på 8 procent.
Men det samlede salg af lastbiler er positivt for januar 2019 til oktober 2019, da der er blevet nyregistreret 4.387 lastbiler, hvilket er 128 flere end i samme periode sidste år. Sammenlagt giver det en stigning på 3 procent i forhold til samme periode i 2018.
Gunni Mikkelsen, direktør for De Danske Bilimportører, uddyber:
»På årsbasis er der, i den seneste årrække, typisk blevet solgt omkring 5.000 lastbiler. Det tegner til, at vi ligeledes i år kommer op på samme niveau. År til dato er nemlig fuldstændig på niveau med sidste år, og vi ser ingen grund til, at tendensen ikke skulle fortsætte året ud.«