23948sdkhjf

Nordjysk rally sætter ny rekord

Igen i år inviterer foreningen Dansk Lastbil Nostalgi til Nordjysk Veteranrally. Det foregår lørdag 11. august, og i år er arrangementet flyttet til Dekra på Kjeldgaarsvej 4 i Sæby – det gamle Grøns Køreskole, hvor rigtig mange lokale har taget deres kørekort til både personbil, men også lastbilen.

I år er der igen tilmeldt et rekordstort antal, nemlig over 140 lastbiler fra hele Norden. Der kommer over 40 norske biler, resten af deltagerne kommer fra hele Danmark – sågar Bornholm. Sverige er også repræsenteret.

Der bliver også lidt mere i år at kigge på for publikum, når veteranerne er kørt ud på ruten. Flere af løbets samarbejdspartnere kommer bl.a. og udstiller nye biler, samt et par restaureringsprojekter, så der også bliver en god mulighed for, at man rigtig kan fornemme udviklingen ”fra dengang og til i dag”.

Derudover kommer RC Models med et hold, og de tager deres fjernstyrede modelbiler med og vil underholde såvel børn som voksne med deres arbejdende biler. Som noget nyt er der hoppeborg og ”bumper balls” til børnene. Der kommer også en, som har bygget en del lokale modellastbiler, bl.a. biler fra Vognmand Viggo Jensen fra Frederikshavn. Lørdag eftermiddag er der besøg af Knivholt-veteranerne.

Rallyet starter officielt lørdag morgen med indregistrering af alle lastbilerne i foreningens udstillingstrailer, hvor alle deltagere får udleveret et deltagernummer, kort over ruten og en ”goodiebag”.

Der er dog deltagere, som ankommer til pladsen allerede onsdag 9. august, hvor de lader op til rallyet. Fredag aften serverer Dansk Lastbil Nostalgi vanen tro ægte truckermad, nemlig bøfsandwich. De øvrige deltagere ankommer lørdag morgen og

spiser morgenmad, inden der er løbsstart kl. 10.

Løbet bliver åbnet af Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit Hansen, og den nyvalgte formand for foreningen, Poul Nesager Larsen, som i øvrigt fik kåret sin lastbil som sidste års flotteste bil. Herefter sender Chris Svendsen alle deltagere af sted på den ca. 140 km lange rute rundt i Vendsyssel.

Når alle deltagere er vendt retur, er der en præmieoverrækkelse i den store hal, hvor bl.a. løbets flotteste lastbil kåres. Herefter serveres der aftensmad, og aftenen lyder på hyggeligt samvær og en sludder i hallen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.177