23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Ny pris til innovative lastbiler

En ny pris for innovative lastbil-løsninger uddeles for første gang på IAA-messen i Hannover i næste uge. Prisen har navnet ”Truck Innovation of the Year”, og den reflekterer den konstante forandring, som lastbilbranchen gennemgår i disse år med konstant jagt på og udvikling af nye, innovative løsninger til at forbedre lastbilers effektivitet og miljømæssige aftryk.

Prisen uddeles af samme organisation, som i mere end 40 år har stået bag kåringen af International Truck of the Year i Europa – og de to priser vil fremadrettet blive uddelt sideløbende.

Kandidater til den nye ”Truck Innovation”-pris vil blive bedømt ud fra deres evne og potentiale til at bidrage til øget effektivitet i vejtransporten inden for en overskuelig fremtid, samt deres mulighed for at forbedre den klimamæssige påvirkning fra vejtransporten.

For at være i spil til titlen kan der fx være tale om et køretøj med en alternativ drivline eller alternativt brændstof-system. Kandidater kan også udmærke sig ved andre ”hi-tech”-løsninger med fx autonom kørsel, platooning, unikke serviceløsninger eller andre nyskabende teknologier.

Lastbil-kandidaterne behøver i modsætning til den traditionelle pris ikke at være sat i serieproduktion i det år, hvor prisen uddeles – men der skal være tale om ”køreklare” lastbiler.

Til den første prisuddeling er der ikke mindre end seks kandidater:

Både Mercedes-Benz, Volvo og Renault har i årets løb præsenteret nye, fuldt elektriske lastbiler, som ventes at gå i serieproduktion i løbet af de kommende år.

DAF har i flere år udviklet på Ecochamps-projektet, som er en hybrid-løsning, ZF har udviklet en selvkørende lastbil til at operere på terminal-områder, og endelig har MAN i år indsat en selvkørende lastbil til vejarbejde på en tysk motorvej.

Kandidaterne til Truck Innovation of the Year 2019 (i alfabetisk rækkefølge):

DAF Ecochamps Hybrid

MAN aFAS (førerløs lastbil)

Mercedes-Benz eActros

Renault Z.E. 2. generation

Volvo FE/FL Electric

ZF Innovation Truck

Vinderen afsløres på IAA-messen i Hannover onsdag 19. september.

Bag prisen står den fagjuryen IToY, som består af lastbiljournalister fra førende transportmedier i 25 europæiske lande.

Nye lastbiler Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.119