Ford Trucks har store ambitioner om at blive en seriøs aktør på det europæiske lastbilmarked, og det inkluderer også etablering af serviceværksteder over hele Europa – også i Danmark.
Tidligere i år fortalte Ford Trucks, at der var to servicesteder på vej i Danmark – og sidste nyt fra den tyrkiske lastbilproducent er, at der vil blive etableret fem officielle servicepunkter i Danmark.
AnnonceOpstarten af servicenetværket sker herhjemme i samarbejde med TIP Trailer Services, som i forvejen har en række værksteder landet over med service og reparation af både trailere og lastbiler.
Ford Trucks i Danmark etablerer officielle servicepunkter hos TIPs afdelinger på disse steder:
- Taulov
- Taastrup
- Padborg
- Tilst
Annonce- Hirtshals
Ford Trucks’ målsætning er senest i 2020 at have hele Østeuropa dækket af salgsforhandlere og hele Europa dækket af servicenetværk.
Ifølge Ford Trucks’ hovedsæde i Istanbul er de fem danske servicesteder allerede nu i drift og klar til at tage Ford-lastbiler ind, hvis det skulle blive aktuelt.
Det er dog ikke noget, som TIP Trailer Services i Danmark kan bekræfte. Herfra lyder det, at man endnu ikke er klar til at fortælle offentligt om samarbejdet med Ford Trucks.
AnnonceI Ford Trucks’ setup skal alle servicepunkter udstyres med officielle skilte og logoer fra Ford Trucks. Og Ford Trucks oplyser, at materialer er fremsendt til alle værksteder, men endnu ikke taget i brug, ligesom alt specialværktøj og reservedele inden længe vil være tilgængeligt alle steder.
TIP Trailer Services skal ifølge Ford Trucks også være servicepartner i det øvrige Norden, men her er planerne endnu ikke så konkrete, at man kan fortælle om dem i detaljer.
AnnonceFord Trucks er en afdeling af den tyrkiske bilkoncern Ford Otosan. Ford Trucks lancerede i efteråret 2018 den nye langturslastbil Ford F-Max, som blev kåret til International Truck of the Year 2019.
Annonce