23948sdkhjf

Salg på samme niveau som 2016

Der blev i juli solgt 327 lastbiler, hvilket er præcis det samme som i juli sidste år, men som forventet og helt typisk de 25-30 procent mindre end i juni måned. Helt præcist 26 procent lavere end de 439 lastbiler i juni.

Salget for de syv måneder af 2017 ligger med 2.862 reelt på samme niveau med sidste års 2.898 (-1,2%).

Efterspørgslen har udviklet sig positivt i de seneste år, og med en svagt stigende efterspørgsel de sidste to et halvt år. Væksten på lastbilmarkedet findes blandt lastbiler over 16 tons totalvægt, såvel som blandt lastbiler over 24 tons totalvægt, mens segmentet op til 16 tons totalvægt er svagt faldende.

»Vi glæder os over salget af såvel vare- som lastbiler, der jo primært er driftsmidler i de mange forskellige brancher, og ser det som et meget positivt tegn på aktivitetsniveauet og glæder os over at efterspørgslen ser ud til at være rimelig stabil,« udtaler Gunni Mikkelsen, direktør De Danske Bilimportører.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203