23948sdkhjf

Scania snuppede 1. pladsen i maj

I årets første fem måneder fører Volvo dog den tunge klasse med 544 solgte biler.

Der blev i sidste måned solgt 458 nye lastbiler på danske nummerpladser - knap 10 procent flere end i maj sidste år og knap 9 procent flere end i april måned i år.

I den tunge klasse over 15 tons totalvægt kørte Scania på 1. pladsen med 111 solgte biler i maj. 
Målt på perioden januar til maj er der i år solgt 2.096 biler mod 2.112 biler for den tilsvarende periode sidste år - og dermed er salget reelt samme niveau.


Efterspørgslen har udviklet sig positivt i de seneste år, og således er der også i år tale om en stigende tendens i salget, melder De Danske Bilimportører.

Væksten på lastbilmarkedet findes blandt lastbiler over 16 tons totalvægt, såvel som blandt lastbiler over 24 tons totalvægt, mens segmentet op til 16 tons totalvægt er svagt faldende.


- Vi tolker helt klart salget af vare- såvel som lastbiler, som er driftsmidler i de mange forskellige erhverv, som et meget positivt tegn på aktivitetsniveauet, udtaler Gunni Mikkelsen, direktør hos De Danske Bilimportører.

Velkendte lette favoritter 
I den lette klasse, med en totalvægt mellem 3,5 og 10 tons, er det som sædvanligt Iveco og Meredes-Benz, der dominerer. Mærkerne har ved udgangen af maj i år solgt henholdsvis 48 og 25 nye biler med danske nummerplader - ud af det totale salg på 90 biler i denne klasse.


I mellemklassen, mellem 10 og 15 tons, er der tilsvarende solgt 68 biler i årets første fem måneder. Mercedes-Benz, MAN og Iveco dominerer salget med henholdsvis 27, 18 og 13 solgte biler. De øvrige mærker har således blot solgt 10 biler til sammen.

Volvo topper
I den tunge klasse er det fortsat Volvo, der fører den hårde kamp om købernes gunst - målt over årets første fem måneder.
544 nye Volvo'er har fået danske nummerplader på ved udgangen af maj i år. Scania følger efter med 478 biler, mens Mercedes-Benz og MAN besætter de efterfølgende pladser med henholdsvis 386 og 284 biler.

Iveco, DAF og Renault kører herefter ind på de følgende pladser med henholdsvis 109, 105 og 31 biler.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25