Lastbilnyt

1. februar 2019 - 02:20

App linkNu på Google Play

Vognmanden

Stor nordjysk tank-ordre

1. februar 2019 - 02:20

Nordjyske HMK Bilcon melder, at selskabet med en ny ordre på 12 tankopbygninger har ”genindtaget sin position i toppen af den danske opbyggerbranche.”

 

HMK Bilcon gik konkurs i 2016 og var siden igennem en rekonstruktion, inden virksomheden i 2017 blev opkøbt af dens nuværende ejere. Nu lægger den nye ordre til Energiselskabet OK a.m.b.a. ekstra til de allerede godt fyldte ordrebøger.

 

Syv plus fem

Ordren fra OK består af syv tankforvogne og fem tankpåhængsvogne, og derudover skal fire brugte tanke overflyttes til nye chassiser.

 

Den nye opgave til OK vækker begejstring hos ledelsen, ikke mindst i lyset af de senere års interne omstruktureringer.

 

- Vi er naturligvis meget glade for ordren fra OK. Det er vigtigt med disse større ordrer, da det sikrer den nødvendige stabilitet i salg og produktion, så vi kan fortsætte effektiviseringen af vores virksomhed, lyder det fra Peter Jensby, HMK Bilcons administrerende direktør.

Godt samarbejde

- Vi har haft et rigtig godt samarbejde med HMK Bilcon gennem mange år, og vi har valgt dem til denne ordre på grund af deres høje produktkvalitet, fortæller Frank Conradsen, vognkoordinator og sikkerhedsrådgiver hos OK.

 

HMK Bilcon blev grundlagt i 1895 og er specialiseret i fremstilling af tankvognsløsninger til transport af brændstof, forsvarsløsninger til militæret, mobile løsninger til sundhedssektoren samt korn- og foderstofløsninger.

 

Virksomheden har i dag 90 ansatte, heraf 10 lærlinge. Den nordjyske virksomhed fik i juni 2018 Arbejdstilsynets Grønne Smiley, og den seneste officielle trivselsmåling fra december 2018, foretaget af Sundhedscenter Aalborg, viser, at 97 procent af de ansatte er meget tilfredse med deres arbejde og trives.

Læst i alt:

11 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger