23948sdkhjf

STORT åbent hus med over 1000 gæster

HM Logistik søger mange nye chauffører.

Mottoet ”Vi flytter Himmelbjerget, mens du sover” siger lidt om ambitionsniveauet hos entreprenør- og transportvirksomheden HM i Horsens Syd.

Op til den seneste weekend var HM således vært ved en reception i HM’s nye domicil på Orionvej 10 i Horsens Syd’s nye erhvervsområde, tæt ved Afkørsel 57, Østjyske Motorvej.

Over 1000 gæster benyttede sig af chancen for at sige tillykke til HM og se de nye rammer nærmere an.

Søger flere chauffører

Indehaver Michael Mortensen oplyser til Vognmandens Fagblad, at HM Logistik ApS søger et større antal nye chauffører, da afdelingens aktivitetsniveau stiger kraftigt.

- Vi udvider vognparken kraftigt, da vi har fået en ny kunde til et nyt forretningsområde. Vi udvider således på asfaltkørsel, med tipkørsel samt kran- og grabkørsel, primært i Jylland, og de nye chauffører kan godt regne med, at de hovedsageligt er hjemme hver aften, lyder det fra Michael Mortensen.

HM Logistik har i dag knap 50 egne lastbiler.

Ledig erhvervsjord

HM har købt 198.000 kvadratmeter erhvervsjord i Horsens Syd, og virksomheden råder fortsat over 140.000 kvadratmeter, som nye naboer har mulighed for at købe større eller mindre dele af.

Foruden HM tæller det nye naboskab i dag også SuperDæk, Peter T. Thomsen Transport, OK, AT Biler og Vestvejens Streetfood.    

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25