23948sdkhjf

Vognmænd: Virksomhedskortene må på plads nu

Ifølge DTL-Danske Vognmænds oplysninger er der fortsat fejl i stamnumrene på de nye virksomheds- og fartskriverkort. Der må bringes orden i det, lyder det fra DTL i en pressemeddelelse.

»Det giver vognmandsvirksomhederne store problemer, og det giver anledning til et unødvendigt og urimeligt element af usikkerhed for vognmænd og chauffører. Indsamlingen af en lang række data bliver umuliggjort med fejl på stamkortene. Vi har set eksempler på fejlbehæftede men helt ny-udstedte kort, og dermed har problemerne varet siden juni måned. Det er langt fra tilfredsstillende,« udtaler Erik Østergaard, DTL’s administrerende direktør, som savner information fra myndighederne om problemerne.

Også hos TungvognsSpecialisten (TVS) ser man med alvor på sagen. Carl Peter Frederiksen, administrerende direktør i TVS, siger:

»De data, som kortene skal indsamle, er både lovpligtige og rummer relevant information også for vognmandsvirksomhederne i tilrettelæggelsen, planlægningen og evalueringen af arbejdet. Det er dybt frustrerende ude i virksomhederne, og det er en umulig opgave at skulle hjælpe virksomhederne på så fejlbehæftet et grundlag. Det er et klassisk eksempel på, at man breder ny teknologi ud med en række lovkrav bundet op derpå, uden at have praktikken på plads.«

Rigspolitiet og kortproducenten Thales har konstateret fortsatte fejl i stamnummeret på virksomhedskortene. Derfor har Rigspolitiet, ifølge DTLs oplysninger, måttet bede Thales om at indstille produktionen af virksomheds- og fartskriverkort indtil videre.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234