23948sdkhjf

Volvo på forkant med lovkrav

Snart bliver det lettere for europæiske lastvognskøbere at sammenligne brændstofforbrug og miljøpåvirkning for forskellige mærker og modeller. Volvo Trucks introducerer allerede nu deklarationer for brændstofforbrug og CO2 emissioner, før det fra 1. januar 2019 bliver lovkrav for nye lastvogne i EU.

»Vi ser ingen grund til at vente på lovgivningen. Vi vil gerne give vores kunder mulighed for allerede nu at bruge disse deklarationer. Deklarationerne vil også gøre det lettere for transportkøbere at kontrollere og sammenligne CO2 emissioner for nye køretøjer fra forskellige transportfirmaer, hvilket kan lette deres valg af transportør,« udtaler Lars Mårtensson, miljø- og innovationsdirektør hos Volvo Trucks.

Fra juni 2018 kan alle købere af en ny Volvo lastvogn bede deres forhandler om en foreløbig deklaration, som viser køretøjets brændstofforbrug og CO2 emissioner. Informationen er baseret på lastvognens unikke specifikationer og standardiserede kørselscyklusser for forskellige applikationer. Den endelige deklaration følger med ved leverancen af lastvognen.

»Deklarationerne er et supplement til den viden og erfaring, som findes hos vores forhandlere. Med udgangspunkt i hver enkelt kundes behov vil deres eksperter præsentere en komplet løsning, som kan spænde fra brændstofoptimerede køretøjer til transportinformationssystemer og chaufføruddannelse i brændstoføkonomisk kørsel.«

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189