23948sdkhjf

Lastbiltræf aflyser på stribe

Regeringens seneste genåbningsplan har vakt glæde og skuffelse i forskellige dele af samfundet og kulturlivet.

For sommerens mange lastbiltræf har de opdaterede retningslinjer været en skuffelse – og de første aflysninger er allerede en realitet, mens flere formentlig følger efter.

Fx har Truckshow Himmerland i Løgstør 11.-13. juni måttet aflyse og overvejer pt., om det er muligt at afholde træffet senere på året.

Sunds Lastbilshow i uge 33 i sensommeren har også trukket stikket og ser i stedet frem til 2022.

Ørbæk Marked & Lastbiltræf i midten af juli er ifølge fyens.dk også meget tæt på en aflysning.

Selvom det på papiret er muligt at afholde træf, markeder og festivaler, så er retningslinjerne i praksis nærmest umulige at efterleve – da der både er begrænsninger på antallet af mennesker samlet ad gangen, ligesom de skal være inddelt i mindre sektioner.

Også i udlandet tikker nyhederne om aflysninger ind i en lind strøm. For eksempel har det kendte truckshow i hollandske Assen, Truckstar Festival, for nylig aflyst sin 2021-udgave.

Meget tyder derfor, at chauffører og vognmænd må se frem mod 2022 for igen at kunne samles til et godt gammeldags lastbiltræf med nypolerede fælge, dækspark og hygge.

Opdateret 6. maj 2020:

Lastbil Magasinet skrev forleden, at Truckshow Himmerland aflyser showet i Løgstør 11.-13. juni 2020, men det er at tage munden for fuld, for det er ikke afgjort endnu, siger Tobias Madsen fra arrangørgruppen, der fortæller, at plan A stadig er at afholde lastbiltræffet i uge 23.

- Plan B er, at vi har en anden dato, hvis vi ikke kan afholde i uge 23 som altid. Kan vi ikke afholde truckshowet i uge 23, er planen at afholde det den 13., 14, 15, august. Så er det den dato, vi sigter efter, og så håber vi, at regler vilkår og retningslinjer, som regeringen udsender til den tid, gør det muligt at holde et truckshow der, siger Tobias Madsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063