23948sdkhjf

Falck investerer i 138 nye biler

De fleste kan godt lide at få ny bil, særligt når det er en bil, der kan lidt ekstra, og måske endda er bedre end den gamle. Sådan er det også i Falck, hvor man er meget tilfredse med, at vognparken er ved at blive opgraderet betragteligt. 138 nye, røde vejhjælpsbiler med det karakteristiske Falck-logo på siden kommer på gader og veje fra næste år.

»Personligt er jeg rigtig glad for, at vi kan betjene vores kunder langt bedre i fremtiden. Det er vigtigt for os at få en standardiseret vognpark, så alle vogntyper i princippet kan løse alle slags opgaver. Kunderne kan få bedre og hurtigere hjælp, når vi standardiserer køretøjerne, og det dermed er den nærmeste bil, der kan komme til hjælp,« forklarer Lars Vester Pedersen, der er Executive Vice President i Falck Assistance Nordic.

»På vagtcentralen behøver de fremover ikke at vente på et specifikt køretøj bliver ledigt eller “gemme” køretøjer til særlige opgaver. De kan i stedet fokusere på at minimere kørslen hen til kunden. Det er godt for alle.«

Satser også på vejhjælp i fremtiden

Den store investering i nye køretøjer kommer efter, at Falck for nylig har udliciteret en stor del af vejhjælp-opgaverne til Redning Danmark – men ifølge Falck går det stadig rigtig godt i Falck Assistance, der oplever fremgang på flere områder.

»Investeringen i nye køretøjer er en stor gevinst for Falck Assistance og vores kunder. Det vidner om, at vi i Falck også satser på vejhjælp i fremtiden,« siger Lars Vester Pedersen.

Det er MAN Truck & Bus, der skal levere de 138 nye køretøjer til Falck.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187