23948sdkhjf

Første lastbil i MANs nye Truck Generation leveret i Danmark

MAN er i disse dage ved at gøre klar til at introducere det nye lastbilprogram i Danmark, og derfor er der naturligt ekstra opmærksomhed på den første lastbil, som netop er leveret.

H. Schwarz Transport i Middelfart blev første danske kunde til at få leveret den nye MAN TGX 28.510 boogietrækker.

MAN Odense A/S, MANs forhandler på Fyn, sikrede en fin opbygning og klargøring af lastbilen inden overlevering til kunden.

Alle har ventet i spænding på, at den nye MAN Truck Generation skulle lande i Danmark. Grundet Corona-krisen er hele lanceringen blevet forsinket. De første demo-biler ankom først på sommeren, og den første kundesolgte bil er altså nu leveret.

Tilbage i efteråret 2019 havde MAN Truck & Bus Danmark A/S inviteret udvalgte kunder med til hovedkontoret i München til en lille snigpremiere, hvor den nye MAN Truck Generation blev vist frem for enkelte loyale MAN-kunder for lukkede døre og uden mulighed for prøvekørsel. Ved denne højtidelighed blev de første nye biler bestilt og underskrevet, herunder den første nye MAN-lastbil, der netop er blevet leveret i Danmark.

Det er chauffør Michael Hansen, der skal køre bilen. Han har kørt for firmaet i 17 år og får nu sin fjerde MAN som arbejdsplads.

»Jeg glæder mig og kan se, at der virkelig er sket nyt for os chauffører, når det kommer til indretningen af førerhuset,« siger Michael Hansen.

Henning Schwarz startede for 20 år siden H. Schwarz Transport med en MAN F2000. Igennem tiden har han haft 12 MAN-lastbiler, inklusiv den nye MAN TGX, og inden længe kan han glæde sig til at sætte endnu en ny MAN TGX i drift, som han selv skal være chauffør i.

»Det er bestemt en chaufførvenlig bil. Det nye rat, gearskiftet og MAN SmartSelect er perfekt,« lyder det fra Henning Schwarz, der først selv har testkørt den nye MAN TGX her i sommer, selvom han underskrev aftalen på bilen tilbage i oktober 2019.

»Noget af det, der er vigtigt for mig, når jeg køber en lastbil, er, at mine chauffører bliver godt modtaget på værkstedet, og at værkstedsservicen bare spiller. Derudover har brændstoføkonomien også noget at sige, hvorfor jeg glæder mig over at høre om MANs dokumenterede brændstofbesparelse på den nye lastbil,« siger Henning Schwarz.

Lastbilen, som H. Schwarz Transport netop har taget i brug, er ikke en standardbil. Inden leveringen har MAN Odense, sammen med en række underleverandører, arbejdet med at klargøre lastbilen med ny lysbøjle med fjernlygter, nye hjulkapsler og indvendig beklædning af kabinen samt en fin ydre dekoration.

Den nye MAN Truck Generation kan opleves hos MAN-forhandlerne fra slutningen af august, hvor MAN starter sin #NewMANTruckTour gennem hele landet. Du kan følge Tour’en og se, hvornår den er hos de mange MAN forhandlere, her: https://trucktour.manweb.eu/

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.221